Surt opstød 1 (det kan godt være der kommer flere)
Jeg har været en af de rigtig heldige, og burde slet ikke brokke mig når det kommer til den nye kontanthjælpsreform MEN når kommunen pisser sådan på psykisk syge så kommer der sku lige et surt opstød!
Jeg har været på kontanthjælp siden 2009, og det er bestemt ikke noget jeg er stolt af eller praler med, men har accepteret at sådan er mit liv bare.
Da jeg hørte om den nye reform 2014, undersøgte jeg selvfølgelig konsekvenserne for mig, og de var ikke voldsomt store. Jeg er gået ned i satsen som så mange andre, men kan heldigvis stadig få min økonomi liii til at løbe rundt. Også har jeg desværre fået ny sagsbehandler - jeg var virkelig glad for min gamle og hun forstod mig og det jeg går igennem. Det gør min nye absolut ikke!
Det er heller ikke det økonomiske der har fået mig til at råbe højt i dag. Nej det er fandme sagsbehandlerne og deres holdning til reformen!
For en halv time siden kom jeg hjem fra et møde med min sagsbehandler, min uddannelsesmentor, min psykiater, en socialrådgiver, min ergoteraput og min kontaktperson fra mit behandlingssted. Alle 4 inde for psykiatrien er ret så enige om at jeg skal ikke starte praktik lige nu, men først om et par måneder.
Jeg synes det er ret lige til. Forstår godt kommunen har deres regler og love de skal overholde, men tænk bare li lidt ude for rammen! Men min sagsbehandler mener så at jeg skal i praktik NU! Og de kan gøre det så skånsomt så muligt og tilpasse det til mine behov - det er da også rigtig dejligt. Problemet er bare at jeg kan ikke håndtere det, og når jeg ikke kan håndtere det så vælter alt.
Jeg har endelig fået noget rigtig godt behandling og på trods af at jeg kun har været der små 4 uger, så synes jeg virkelig der er sket noget og jeg har fået øjnene op for mange nye ting. Hvis kommunen så vælger at smide en praktik oven i, så er jeg ret så sikker på at min behandling også kommer til at gå i vasken - fordi sådan er min historik bare - og det har jeg fandme ikke lyst til!
Jeg synes det er så latterligt at min sagsbehandler direkte sidder og siger til mig at "sådan er loven og det er ikke personligt - og pis og papir". Jeg ved at han kan gøre noget, men han vælger at lade vær fordi det vil koste kommunen flere penge og længere tid for mig i systemet.
Men hvis han bliver ved med at presse mig, så bliver jeg sygemeldt endnu en gang, og risikere at blive i systemet i mange flere år! Jeg har endelig en mulighed for at blive rask nok til at kunne håndtere et arbejde - jeg er godt klar over at det tager måske 1-2 år, men det synes jeg er okay, i stedet for at blive sygemeldt igen og det skal tage 5-10 år før jeg kan komme på arbejdsmarkedet!
Jeg ved ikke om alt det her bare er en gang sludder for mange af jer, men jeg havde lige brug for at komme ud med det og afreagere. Læs det eller lade vær ;)
Jeg har været på kontanthjælp siden 2009, og det er bestemt ikke noget jeg er stolt af eller praler med, men har accepteret at sådan er mit liv bare.
Da jeg hørte om den nye reform 2014, undersøgte jeg selvfølgelig konsekvenserne for mig, og de var ikke voldsomt store. Jeg er gået ned i satsen som så mange andre, men kan heldigvis stadig få min økonomi liii til at løbe rundt. Også har jeg desværre fået ny sagsbehandler - jeg var virkelig glad for min gamle og hun forstod mig og det jeg går igennem. Det gør min nye absolut ikke!
Det er heller ikke det økonomiske der har fået mig til at råbe højt i dag. Nej det er fandme sagsbehandlerne og deres holdning til reformen!
For en halv time siden kom jeg hjem fra et møde med min sagsbehandler, min uddannelsesmentor, min psykiater, en socialrådgiver, min ergoteraput og min kontaktperson fra mit behandlingssted. Alle 4 inde for psykiatrien er ret så enige om at jeg skal ikke starte praktik lige nu, men først om et par måneder.
Jeg synes det er ret lige til. Forstår godt kommunen har deres regler og love de skal overholde, men tænk bare li lidt ude for rammen! Men min sagsbehandler mener så at jeg skal i praktik NU! Og de kan gøre det så skånsomt så muligt og tilpasse det til mine behov - det er da også rigtig dejligt. Problemet er bare at jeg kan ikke håndtere det, og når jeg ikke kan håndtere det så vælter alt.
Jeg har endelig fået noget rigtig godt behandling og på trods af at jeg kun har været der små 4 uger, så synes jeg virkelig der er sket noget og jeg har fået øjnene op for mange nye ting. Hvis kommunen så vælger at smide en praktik oven i, så er jeg ret så sikker på at min behandling også kommer til at gå i vasken - fordi sådan er min historik bare - og det har jeg fandme ikke lyst til!
Jeg synes det er så latterligt at min sagsbehandler direkte sidder og siger til mig at "sådan er loven og det er ikke personligt - og pis og papir". Jeg ved at han kan gøre noget, men han vælger at lade vær fordi det vil koste kommunen flere penge og længere tid for mig i systemet.
Men hvis han bliver ved med at presse mig, så bliver jeg sygemeldt endnu en gang, og risikere at blive i systemet i mange flere år! Jeg har endelig en mulighed for at blive rask nok til at kunne håndtere et arbejde - jeg er godt klar over at det tager måske 1-2 år, men det synes jeg er okay, i stedet for at blive sygemeldt igen og det skal tage 5-10 år før jeg kan komme på arbejdsmarkedet!
AAARRRGHH!!!
Jeg ved ikke om alt det her bare er en gang sludder for mange af jer, men jeg havde lige brug for at komme ud med det og afreagere. Læs det eller lade vær ;)
Kommentarer
Send en kommentar