Min kamp: Sidste dags behandling
I dag har jeg haft sidste dag i min behandling, og jeg sidder tilbage med en klump i halsen, men samtidig klar til at afslutte kapitlet.
Jeg var klar til at stoppe i miljøet og har været klar til det i et par mrd., men det er mærkeligt og man kan slet ikke gøre sig klar på nogen måde til hvordan det er at sige farvel, til den person der har fulgt en det sidste år. Jeg synes godt nok det var svært og de efterfølgende par timer efter, vidste jeg ikke helt hvad jeg skulle gøre af mig selv.
Men egentlig har jeg det okay med slutte. Et nyt kapitel skal starte i mit liv.
Hele næste uge er fyldt med møder om det ene og andet (plus en tandlæge tid - er der nogen der vil ta den for mig?) ;) og jeg skal lave den endelige beslutning om hvad jeg skal i min fremtid. Ikke noget jeg er skide god til, men den skal jo tages. Mulighederne er desværre ikke ret store, da det i øjeblikket er pisse hamrende svært at finde en praktikplads - og det var egentlig det jeg allerhelst ville. Men sådan er det jo. Jeg har set i øjnene at jeg skal finde noget andet lige nu, også se om der dukker en op senere.
Og til sidst vil jeg da gerne lige vise hvordan jeg sagde tak til min kontaktperson, for et års hjælp og lyttende til alle mine (og andres) problematikker.
Jeg var klar til at stoppe i miljøet og har været klar til det i et par mrd., men det er mærkeligt og man kan slet ikke gøre sig klar på nogen måde til hvordan det er at sige farvel, til den person der har fulgt en det sidste år. Jeg synes godt nok det var svært og de efterfølgende par timer efter, vidste jeg ikke helt hvad jeg skulle gøre af mig selv.
Men egentlig har jeg det okay med slutte. Et nyt kapitel skal starte i mit liv.
Hele næste uge er fyldt med møder om det ene og andet (plus en tandlæge tid - er der nogen der vil ta den for mig?) ;) og jeg skal lave den endelige beslutning om hvad jeg skal i min fremtid. Ikke noget jeg er skide god til, men den skal jo tages. Mulighederne er desværre ikke ret store, da det i øjeblikket er pisse hamrende svært at finde en praktikplads - og det var egentlig det jeg allerhelst ville. Men sådan er det jo. Jeg har set i øjnene at jeg skal finde noget andet lige nu, også se om der dukker en op senere.
Støt EN AF OS og gør psykisk sygdom til et mindre tabu!
SNAK OM DET - Det forsøger jeg at gøre!
Kommentarer
Send en kommentar