Tilstå

Titel: Tilstå
Forfatter: Colleen Hoover
Forlag: Lindhardt og Ringhof 
Originaltitel: Confess
Sidetal: 349


Auburn Reed har mistet alt, der betyder noget for hende. I sin kamp for at genopbygge sit ødelagte liv har hun planlagt alt ned i mindste detalje, hun er ambitiøs og styrer målrettet mod sine drømme. Da hun søger job i et atelier i Dallas, møder hun den karismatiske kunstner Owen Gentry, hvilket vender op og ned på alt. 
For en gang skyld tager Auburn en chance, og lader hjertet og følelserne bestemme, men hun finder langsomt ud af, at Owen skjuler noget fra sin fortid. Sandheden kan have store konsekvenser for Auburn. 
Hvis forholdet skal reddes, må Owen tilstå. 


Skal man tilstå alt? Kan man finde kærligheden i mellem sandhederne og løgnene?
Colleen Hoover stopper aldrig med at skrive helt fantastiske kærligheds romaner på flere måder. Kærligheden i den historie ses på så mange forskellige vinkler og det styrker historien.
Auburn er en stærk karakter, men det er som om hun slet ikke kan se det, og hun gør hvad hun tror er rigtigt - men ikke for hende. For alle andre.

Historien er underholdende, får mig til at smile, blive vred og trist til tider, men det der virkelig solgte bogen for mig, er alle de kunstværker der er i historien. Jeg opdagede det først da jeg læst den, men det livliggøre Auburn og Owen rigtig meget, og det styrker alle tilståelser. Det er virkelig en særlig måde at gøre historien endnu mere gennemført og genial.

Jeg sidder tilbage og har kun lyst til at kramme alle (næsten!) karakterer, og håbe alt lykke for dem. Jeg synes der er mange forskellige aspekter i bogen, og det gør bare at jeg er endnu mere vild med den, og som sagt er kunstværkerne bare geniale!
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

Kommentarer

Populære opslag