Kaldet fra Galathea

Titel: Kaldet fra Galathea
Forfatter: Bettina Liana og Nathali Liane
Forlag: Turbine
Sidetal: 557
Serie: #1 Awen


Da Aia og hendes tvillingebror Peter finder en gammel rejsekuffert, har de ingen anelse om, at det vil ændrer deres liv for evigt. I kufferten ligger to invitationer til det mystiske skib Galathea, som kan sejle mellem magiske verdener. Sammen med andre jævnaldrene trænes Aia og Peter i at bekæmpe den trussel, som vil udslette den magiske verden Igdrafell. 
Snart begynder uforklarlige ting at finde sted på Galathea, og i takt med at Aia opdager sandheden om sit ophav, sættes hun for alvor på prøve. På Galathea trænes hun i at kæmpe mod mørket, men kan hun mon overvindes mørket i sit selv? 


Alle bogbloggere har snakket om Galathea, og ingen havde noget negativt at sige. Det gør altid mig nysgerrig, og til Fantasyfestival 2019 i Esbjerg mødte jeg Bettina og Nathali i fuldstændig gennemført tøj og klar til at foreklare alt om Galathea. Inden jeg ankom var jeg helt sikker på at jeg skulle have bogen med hjem, og efter at have en god snak med de to forfattere var jeg endnu mere tændt på at læse historien. 

Galathea er et så smukt beskrevet univers! Det er så godt fundet på og det er fuldstændig gennemført. Aia og Peter er et tvillingpar der er meget ens til at begynde med, men jo længere jeg kommer ind i historien, jo mere forskellige bliver de. Deres forskelligheder bliver meget tydeligt flere forskellige steder, men de holder stadig fast i hinanden, og er der for hinanden. For de har en fælles mission. På trods af hvem de er. 

Balancen mellem lys og mørke er virkelig godt, og der er mange små ting som (muligvis?) kan lægge op til en stor udvikling mellem Aia og Peter. Jeg er i hvert fald meget spændt på hvordan de to klarer de kommende udfordringer og deres rejse på Galathea. Men balancen mellem lys og mørk gør at Aia og Peter lige bliver lidt mere interessante, end bare opdelt i sort og hvidt, og bliver endnu mere ægte, fordi ingen er enten lys eller mørk. 

Jeg synes historien er flot opbygget og det er en utrolig smuk debut! Flere gange undervejs fik jeg Harry Potter vibes, men på sin helt egen unikke måde. Historien udvikler sig hurtigt, men det er nemt at følge med Aia og Peter, og lige pludselig er historien slut, og jeg sidder tilbage og tænker på hvornår den næste kommer! 
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

Kommentarer

Populære opslag