Tara og mesmeritternes dans

Titel: Tara og mesmeritternes dans
Forfatter: Isa Lemvigh Clausen
Forlag: Mellemgaard
Anmeldereksemplar fra Isa Lemvigh Clausen :)
Originaltitel: -
Sidetal: 253
Serie: #3 i serien om Tara

Tara er vokset op dermed også hendes ansvar. Alle omkring hende har tillid til, at hun klarer skærene i vanskelige tider - om hun vil det eller ej.
Hun bliver kastet ud i et eventyr, der rummer farlige udfordringer, bidende kulde, overmenneskelige kræfter, djævelsk ondskab og ikke mindst fabelagtige væsner. Tag med Tara på en forrygende tur, hvor også kærligheden viser sit ansigt - mere end hun nogensinde havde turdet håbe på.


Jeg elsker Taras historie og karakter! Hun er simpelthen så sej!
Dette er den tredje bog om Tara som fortsætter fra bog to, og i denne fortsætter mysteriet om Taras mor. Det er som om at alle ved noget, men de vil ikke dele noget med Tara. Så Tara skal gætte sig frem uden at få noget svar.
Mysteriet om hendes mor er rigtig godt. De to forrige bøger bygger op til en mysterisk fortid som ingen snakker om, og det forstår man langsomt hen af vejen.

Rokko overraskede mig noget i denne historie. Jeg forstår godt hvem han er, og hvad han står for, men jeg synes hans karakter udvikler sig meget i denne bog - på den positive side. Han bliver pludselig meget medfølende og jeg forstår hans reaktioner og hans fortid. Og det gør at jeg bedre og bedre forstår Sverin.
Mesmeritterne er et rigtig godt element for denne bog, og jeg nød den måde de blev beskrevet på. For børn tror jeg det er en god slags drama (og lidt uhygge), og specielt Jølnur.

Jeg har intet læst noget om, om dette er den sidste bog i serien med Tara, men hvis det er, så synes jeg den har en utrolig fin afrunding. Den samler op på de to forgående bøger på en rigtig god måde, men gør det samtidig også så der er plads til nye eventyr og flere bøger med Tara. Jeg er meget begejstret for serien og tror mange børn vil elske Taras karakter og kampgejst.
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

Kommentarer

Populære opslag