Min kamp: Opdatering og følelsen af at være lykkelig - kan man vende sig til den igen?

Hej! 

Nu tænker jeg det er ved at være på tide jeg begynder igen igen.
Før jul skrev jeg faktisk et indlæg hvor jeg valgte at skrive hvorfor jeg lukkede bloggen ned, men jeg kunne aldrig få mig selv til at udgive det, og derfor har bloggen bare stået i stilstand.

Men nu begynder jeg at tænke at der skal lidt gang i den igen.
Det er nok ikke boganmeldelser der kommer mest af, da jeg stadig ikke læser så meget som jeg har gjort. Jeg synes ikke mit overskud er til at læse samtidig med alt det der foregår i skolen og privat, men jeg håber at lysten snart kommer tilbage.

Det vil så sige at jeg har tænkt på hvad jeg vil skrive i stedet for, og jeg tænker jeg kommer til at fortsætte med at dele om hvordan det går med min angst og livet. Derudover vil jeg dele lidt om min nye passion for Bullet Journal og vise hvilken udvikling jeg har gjort siden jeg startet.

Jeg håber du stadig er med mig og har lyst til at følge med 🙂

Men jeg har jo faktisk ikke opdateret dig i hvordan det går, siden oktober hvor jeg var i studiepraktik. Det er ikke fordi der er sket det store siden, men jeg kan for en gang skyld sige at det går godt.
Jeg går stadig med et problem som jeg har svært ved at snakke om, og forsøger at komme til en psykolog der er specialiseret inde for det, men der er lang ventetid.
Derudover er skolen lidt hektisk for tiden pga. strejke og lockout varsel. Ingen af lærerne ved præcist hvad der kommer til at ske og hvad vi gør med vores eksamen, hvis min skole bliver indblandet.
Jeg har sagt at så længe jeg får lov til at gå op og stadig kan søge ind på videregående uddannelse, så dør jeg sgu ikke af en strejke/lockout 😉

Grunden til at jeg ikke læser så meget for tiden, er som sagt fordi jeg ikke føler jeg har overskud til det, men også fordi jeg er startet på at skrive EPR (eksamensprojekt) og det indebærer en masse research - så jeg læser pt. rigtig meget om den danske kirkehistorie, Martin Luther og reformationen generelt.

Privat går det faktisk godt, udover jeg går og venter på en psykolog, så har jeg fået en kæreste som støtter mig og hjælper mig med det jeg går rundt med. Vi har været sammen siden december og for en gang skyld føler jeg mig faktisk lykkelig, og tror det eller ej, men det er faktisk svært at rende rundt med den følelse.
Jeg nåede faktisk til et punkt efter 1½ mdr. tror jeg, at det var for godt til at være sandt, og at jeg heller måtte afslutte det inden han gjorde - for det ville han jo før eller siden. (var der nogen der sagde lavt selvværd og stor usikkerhed? Jep!)
Så i en panisk beslutning fik jeg skrevet at han skulle lade mig være i fred og give mig plads hvilket resulterede i at jeg knækkede sammen og var fysisk dårlig over hvad jeg havde gjort.
Han var heldigvis forstående og efter vi havde fået snakket om det faldt min panik ned igen.

Så jeg er ved at vende mig til følelsen, men synes det er svært når jeg i mange år bare har været tilfreds og glad, men aldrig helt lykkelig.
Når det så er sagt så er vi to lalleglade idioter der hænger på hinanden hver weekend der bare nyder hinanden - og det elsker jeg virkelig.

Alle mine Min Kamp indlæg er markeret nedenfor med etiketten "min kamp" - tryk på den og alle mine indlæg om psykiske ting kommer frem. 
Tak for al støtte.