Blodbæst

Titel: Blodbæst
Forfatter: Lene Dybdahl
Forlag: Tellerup
Sidetal: 468
Serie: #2 i Ovanienprofetierne


Kronprins Drystan står over for sit livs udfordring da kongen rammes af en frygtelig sygdom og et hemmeligt broderskab truer hans ret til tronen. 
Han udlover en dusør til den som kan fange Alainon Domwiz, og det bliver startskuddet til et kapløb mellem to umage dusørjægere om at blive den første som slår kløerne i rigets mest eftersøgte magiker.
Skyriel ønsker brændende at de skal flygte til det eksotiske Port Deseo, men Alainon lader sig ikke sådan overtale. Da det andet himmelvarsel viser sig, må hun i stedet følge sin skæbne og finde blodets profeti. 
Det bliver begyndelsen på en rejse gennem det iskolde Askarien hvor naturens vildskab og sagnomspundne mørkevæsner venter i vinternatten. 


Lene Dybdahl er utrolig dygtig og har virkelig skabt et fantastisk univers, der bare bliver bedre og bedre. Jeg var enormt begejstret for Skyriel - bog 1 - og er lige så begejstret for fortsættelsen.
Skyriel udvikler sig enormt meget som hovedperson i den her bog, og jeg nyder virkelig at følge hendes rejse.

Vi får introduceret lidt nyere karakterer, som Zak. Og det er en karakter jeg virkelig allerede holder af, uden at vide noget som helst om karakteren. Men beskrivelsen af væremåden, støtten til Skyriel og de små humoristiske træk er helt fantastisk.
Skarpskygge er endnu en ny karakter, og ham har jeg lidt mere blandede følelser for. Han er okay, men han er bestemt ikke kommet under min hud endnu, for lige som Skyriel, ved jeg ikke hvor jeg har ham. Han er meget mystisk.

Rejsen med Skyriel og de valg hun vælger igennem bogen, gør at det er en enormt spændende bog, og den virkelig fanger.
Der er dog rigtig mange karakterer at finde rundt i, hvilket kan forvirrer hvis det er længe siden man har læst den (hint: 2 år siden), men Lene har skabt et overskueligt persongalleri der gør at det er meget nemmere at finde hoved og hale i.

Jeg glæder mig meget til fortsættelsen, for slutningen skaber en spænding til rigtig mange ting, og er spændt på om de være i én bog, for der er mange ting jeg gerne vil vide.
Så jeg venter i spænding til næste bog! (og jeg ved at Lene er igang med at skrive den!)
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.


Kommentarer

Populære opslag