Hvad ingen ved

Titel: Hvad ingen ved
Forfatter: Anne Cathrine Bomann
Forlag: Gyldendal
Sidetal: 259


Imse går i 7. klasse på en skole, hvor de fleste enten mobber eller ignorerer ham. Han elsker at se dokumentarfilm og læse bøger om filosofi - en interesse, han deler med sin far, som han savner mere end noget andet. Da Imses lærer tvinger ham til at hjælpe en af pigerne fra klasse med matematikken, begynder alting at ændre sig. Men hvad er prisen for ikke længere at være usynlig? 

Jonas er Imses halvbror. Han er droppet ud af Teknisk Skole og arbejder nu som træner i den lokale bordtennisklub, hvor han drømmer om at vinde danmarksmesterskabdet med klubbens unge talent. Men jo mere tid Jonas bruger med sin elleveårige spiller, jo mere forvirret bliver han over sine følelser for ham, og efterhånden tvinges han til at se sig selv i et nyt, chokerende lys. 


Det her er en forfriskende chokerende bog om at skjule hvem man er, og selv være i dyb chok over at finde ud af hvem man her.
Anne Cathrine Bomann tager virkelig fat på et stort tabu, og skaber sympati for Jonas der udvikler dybt forkerte følelser og ikke ved hvad han skal gøre af sig selv. Jeg får sympati for en pædofil. Ord jeg aldrig troede jeg skulle sige eller skrive, men det bliver gjort på en omsorgsfuld måde, og giver i et indblik i at det ikke altid er et valg man selv tager.
Det der gælder, er hvad man gør efterfølgende.

Det er en stærk ungdomsbog der virkelig sætter fokus i det her store tabu, men også mobning og ensomhed i form af Imse, og ikke mindst hans dybe savn.
De to halvbrødre har et specielt bond, og det kommer meget tydeligt frem og stærker hele historien.
Det er en flot og realistisk udvikling han tager, og synes det fungerer skide godt! Hans ensomhed og usynlighed er alt for ham, og da det begynder at brydes er der mange ting at skulle forholde sig til.

Jeg var utrolig grebet af historien, og det skal ikke være en hemmelighed at det var Jonas´ historie der trak mest. Simpelthen for at finde ud af hvad han gør og hvad der kommer til at ske.
Jeg synes slutningen var utrolig fin og åben for mange tanker herefter, hvilket jeg godt kan lide.
En utrolig god historie og en bog der samtidig giver stof og læring til eftertanke.
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

Kommentarer

Populære opslag