Et sted inden i os

Titel: Et sted inden i os
Forfatter: Kajsa Ingemarsson
Forlag: Palatium books
Anmeldereksemplar fra Palatium books 
Originaltitel: Någonstans inom oss
Sidetal: 354

Rebecka er en succesrig forretningskvinde, og hun lever i et tilsyneladende lykkeligt ægteskab. Men hendes liv er havnet i et kaos, som driver hende til det yderste. En sen efterårsaften står hun ved et rækværk på Fjällgatan i Stockholm. Bag sig har hun en karriere, et ægteskab, succes og penge. Foran sig har hun den gliterende by og for sine fødder en højde, som vil knuse enhver. Rebecka har allerede truffet sin beslutning, men i samme øjeblik, det er for sent, ombestemmer hun sig. 
Historien kunne være slut her, men det er først her, den begynder. For hvordan kan Rebecka gøre det hele godt igen? Ved sin side har hun Arayan, den skytsengel, hun ikke tror på, og som hun til at begynde med sig selv, sit liv og det, som førte til hendes beslutning. Men Rebecka lytter ikke. Det eneste, hun vil, er at genforenes med sin mand, Mikael, og hun bliver ved hans side for at redde deres forhold. 
Da hun bliver ført sammen med nogle andre vildfarne sjæle, bliver hun modvilligt klar over, at afstanden mellem hende og Mikael er dybere, end hun har valgt at se, og i sin længsel efter nærhed tvinges hun til at konfrontere sin rædsler og forestillinger om, hvad ægte kærlighed er. For Mikael rejser Rebeckas død spørgsmålet om, hvorvidt han overhovedet har vidst, hvem hun var, og jagten på svar fører ham længere og længere bort. Rebeckas mareridt er blevet virkelighed, og hun kan intet gøre. Men måske findes der alligevel en måde at lade kærlighedens sejre på. For den, som finder modet til at sætte sin elskede fri. 

Gang på gang har jeg taget Et sted inden i os, frem, læst lidt og sat den tilbage på hylden. Det var ikke tiden. Men det er det nu.

Historien fangede mig endelig, og det er bare et bevis på at det er ikke fordi historien er dårlig, men humøret skal også passe for at det bliver en god læseoplevelse.

De første par gange jeg startede på historien synes jeg den virkede så morbid. Den starter med et selvmord og en stor fortrydelse. Men denne gang viser det sig til at være en stor kærlighedserklæring. Rebekka ser hvordan hendes mand kæmper sig igennem hendes død, og vi lærer Rebekka at kende gennem hendes mand, og alt det hun kæmper med efter sin død. Rebekkas jagt og indre kamp for at have en bestemt facade, bliver hverdag og efter hendes død indser hun hvad hun måske skulle have gjort anderledes.

Jeg kan godt lide historien. Den fanger mig, og giver noget til eftertanke. Hvordan vil folk tænke vi har været efter vores død? Hvad er andres indtryk af os? Det er ikke noget vi skal leve efter, men Rebekkas mand føler slet ikke at han kender hende – vil dine pårørende også tænke sådan? Nej nu bliver jeg selv morbid. Men jeg synes virkelig historien har fået mig til at tænke på, om andre tror de kender en, uden egentligt at gøre det. 

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.