Lydbogsindlæseren i Woodlake

Titel: Lydbogsindlæseren i Woodlake
Forfatter: Carey Heywood
Forlag: Palatium Books
Anmeldereksemplar fra Palatium Books
Originaltitel: My Perfect Fix 
Sidetal: 326
Serie: Nr. 4 i Woodlake serien
Udkommer: Juni 2021

Lucy Olson har besluttet at flytte fra storbyen Colorado til den lille by Woodlake i New England for at begynde et mere afslappende kapitel i sit liv og være tættere på sin bedstefar. Som lydbogsindlæser kan hun arbejde hvor som helst. Lucy havde dog ikke overvejet, at der ville være lokal sladder, problemer med at finde et sted at bo, en brysk (men lækker) udlejer og hun havde slet ikke forventet... ja, at vente sig. 

Den lokale anlægsgartner Gideon Thompson er berygtet i Woodlake - og ikke kun for sit fantastiske havearbejde. Han nyder sit uforpligtende liv som den sidste af de lækre Thompsonsbrødre, der er single, men der er bare et eller andet over hans intelligente, rapkæftede nye lejer, der får gnisterne til at fyge og får ham til at overveje, om der mon er andet og mere i livet end at være single. 

Den ubekymrede damernes ven må gøre op med sig selv, om han er klar til at lægge singlelivet på hylden. Lucy må på sin side prøve at lægge sine bekymringer over hans ry og sin egen situation til side, hvis kærligheden skal have en chance. 

Jeg elsker kærlighedshistorier, og jeg elsker Carey Heywoods kærlighedshistorier. Carey Heywood er fandens dygtig til hendes sprog og jeg er vild med hendes måde at skrive på. Woodlake serien er ingen undtagelse, og den fjerde bog passer perfekt ind i serien. 
Selvom det er en serie, så kan alle bøgerne læses uafhængig af hinanden, da de skifter hovedperson for hver bog. 

Lucy er midt i en omvæltning i hendes liv. Hun er flyttet sammen med sin kæreste til Woodlake og skal nu vende sig til det nye liv, i den lille by. Men tingene går ikke helt som hun håbede og hurtigt må hun tage stilling til et helt nyt liv, og Gideon gør alt for at være en del af det på en eller anden måde. 

Gideon har udviklet sig meget igennem de sidste tre bøger, og i denne står det helt klart hvor stor en udvikling han er igennem. Lucy er samtidig en rigtig dejlig karakter. Hun er viljestærk og er ikke bleg for at tage alle udfordringer op. 

Jeg er vild med historien og synes den er endnu en stor stjerne i Woodlake serien og Carey Heywoods forfatterskab. Jeg bliver aldrig træt af at læse hendes historier. Så hvis du er til god kærlighedsromaner og blive opslugt af den, så læse noget af Carey Heywood. I min verden skuffer hun ikke.

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen. 

Kommentarer

Populære opslag