Aftentid og morgengry

Titel: Aftentid og morgengry
Forfatter: Ken Follett
Forlag: Cicero
Originaltitel: The Evening and the Morning
Sidetal: 833

Året er 997. England befinder sig på tærsklen til middelalderen, og landet er under angreb fra alle sider. Kongens greb om landet er svækket, de magtfulde udnytter de svageste, og blodsudgydelser hører hverdagen til. I denne kaotiske ufredstid følger vi tre personer, som alle forsøger at forfølge deres drømme: en ung bådebygger, en normannisk komtesse og en fremsynet munk. Men de tre hovedpersoner har stærke kræfter imod sig, ikke mindst i skikkelse af en nådesløs biskop, der ingen midler skyr for at bevare sin magt og velstand.

For tredive år siden mødte vi for første gang Kingsbridges indbyggere i Jordens Søjler. Med Aftentid og morgengry tager Ken Follett os med tilbage til Kingsbridge i en storslået fortælling om de dramatiske begivenheder før Jordens Søjler. 

Jeg er vild med Kingsbridge trilogien og var meget spændt på om forhistorien kunne leve op til mine forventninger - og det kunne de. Jeg er vild med historien. 
Den har alt det jeg elsker fra Ken Folletts trilogier - drama, historie, kærlighed og frygt. 

Ken Follett har en fantastisk egenskab til at holde læseren fanget på utrolig mange sider. På intet tidspunkt falder historien i sin udvikling og spænding. Han formår at fastholde mig hele vejen igennem, og allerede nu savner jeg historien og overvejer kraftigt at læse Jordens Søjler igen. 

Karakterne er stærke og holder stærkt igennem deres egen historie, og ikke mindst dem der bliver flettet sammen undervejs. Edgar, Aldred og Ragna er de primære karakter jeg står tilbage med og ønsker alt godt for, på sidste side. De har hver især en stærk historie, og specielt Ragnas er utrolig smuk. Hun bliver undervurderet hele vejen igennem, fordi hun er kvinde. Hun bliver set ned på og må hele tiden kæmpe for at vise sit værd. 

Jeg var meget skeptisk inden jeg gik i gang, fordi mine forventninger var tårn høje. Jordens Søjler tog mig med storm, derefter resten af serien, og ikke mindst Century trilogien. Jeg er vild med Ken Folletts forfatterskab, og jeg glæder mig til at han skriver flere romaner der ligger tæt op af historiens store begivenheder. 

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen. 

Kommentarer

Populære opslag