Låsen og vogteren

Titel: Låsen og vogteren
Forfatter: Louise Haiberg
Forlag: Tellerup
Sidetal:  398

Det føles som om tiden snegler sig af sted, går uendelig langsomt. For hvert hjerteslag forbereder jeg mig på at høre Dax' dødsgisp, mærke hans sidste udånding mod mit ansigt og se lyset forsvinde fra øjnene. Vide at han altid har været på min side. Alt, alt for sent. 

Alina er sidste led i en lang række af kvinder som er skæbnebestemt til at regere en mørk verden hvor deres tilstedeværelse ikke er ønsket. Derfor beslutter hun sig for at rejse langt væk, men én gang om året er hun nødt til at vende tilbage for at sikre sig at alt er som det skal være. 

Dax er udpeget til at passe på Alina, men det er svært når hun hverken ønsker hans tilstedeværelse eller stoler på ham. 
Noget går galt, og nu må Dax og Alina på en farefuld rejse gennem et rige som kun ønsker at se Alina død...

Alina ønsker ikke den skæbne hun har, men gør sin pligt. Men der er noget der går galt. Noget der kan ødelægge Alina eller redde hende. 
Louise Haiberg, jeg er vild med Alina og Dax!!! Jeg var irriteret på Alina i starten, fordi jeg synes hun vendte meget i ryggen og overlod alt til Dax. Det var bare forkert af hende. Men som historien udvikler sig, jo mere forstår jeg hende og holder af hende. Hun gør sit bedste og forsøger at leve sit liv med sin skæbne. 

Jeg er vild med historien. Hele universet er så godt beskrevet. Mørket, skyggerne, monstrene og deres tanker. Dax og Alina har hver deres skæbne, og jeg synes det er så interessant at se hvordan de kæmper hver især, og ikke mindst hvordan de finder deres individuelle vej. 

Det er ofte svært at skrive en fantasy historie der ikke skal fortsætte i flere bøger, for der kommer til at mangle dybde i karakterne, men det lykkedes super godt for Louise. Alina og Dax har hver deres kapitler, og det gør at de får langt mere dybde end hvis det bare havde været Alinas historie. 

Jeg står tilbage med en dyb kærlighed for Dax. Synes virkelig han er lækker! Både fysisk i mit hoved, men også hans personlighed og hans indre der konstant kæmper uden at have det hele på plads. Der er samtidig rigtig meget jeg gerne vil vide omkring baghistorien til det hele. Men det kan jeg heldigvis selv opdigte som jeg vil, og få brikkerne til at passe op til Alinas historie. 

Så hvis du kan lide Louises tidligere bøger, så vil du helt klart være fan af Låsen og Vogteren også. Stemningen har lidt Dæmondræber over sig, og det er den serie jeg elsker mest af Louises værker! Jeg kan kun anbefale historien - og se lige hvor smuk bogen er!! 

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen. 

Det er kun et lille udsnit af Låsen og Vogterens merchandise. Jeg elsker Louises kræs for hendes personlige pakker! Er en stor fornøjelse at købe. 


Kommentarer

Populære opslag