I medgang og modgang

Titel: I medgang og modgang
Forfatter: Lucy Dillon
Forlag: Zara
Anmeldereksemplar fra forlaget Zara
Originaltitel: Unexpected Lessons in Love
Sidetal: 400

Jeannie har altid drømt om at blive rigtig forelsket, og langt om længe befinder hun sig midt i en hvirvelvind af kærlighed og romance. Hun har mødt Dan, som er en flot, charmerende og succesrig dyrelæge, som friede på den mest romantiske weekend, Jeannie nogensinde havde forestillet sig. Hun sagde ja, og de næste par måneder var en endeløs planlægning af bryllup, og pludselig sidder Jeannie i bilen med sin far på vej til sit bryllup på Longhamptons rådhus. På vej til at ændre sit navn og begynde på et helt nyt liv... 

... men med en frygtelig følelses af, at det, der burde føles helt rigtigt, faktisk føles helt forkert. 

Samtidig, i den anden ende af byen, kommer Dan ud for en frygtelig ulykke. Jeannie tilbringer, stadig iført sin brudekjole, det, der skulle have været hendes bryllupsnat, på en intensivafdeling, hvor neurologer overvåger hendes forlovede, der er i dyb koma. Fremtiden ser usikker og dyster ud, og Jeannie plages af en voldsom skyldfølelse: er alt dette hendes skyld? 

Sikke en smuk historie. Jeannie og Dan  er fyldt med romantik og et smukt par, men der er alligevel nerver på hos Jeannie - hun skubber dem væk, for det er jo helt normalt, men alligevel føltes det ikke rigtigt på selve bryllupsdagen. Alt bliver stoppet da Dan kommer ud for en ulykke og pludselig er i koma. Her starter I medgang og modgang. 

Jeg var fanget med det samme. Historien er så trist og livsfyldt. Den er bevægende, romantisk og smuk. Jeannie er relaterbar og alle hendes følelser kommer så stærkt frem på siderne. Hendes historie har gjort et stærk indtryk på mig, og sidder med en stærk følelse af livsglæde og tristhed over deres skæbne. 

Historien har et mystisk tvist hele vejen igennem, så ikke nok med at Dan kæmper i sit koma og Jeannie kæmper med sin samvittighed, så følger vi med som læser, og kan se der noget der ikke er som det skal være. Der er noget der forstyrrer billedet og der er flere muligheder til hvad det kan være. 

Som sagt var jeg fanget med det samme. Jeg elsker historien og dens grufulde skæbne. Den er hurtig læst trods 400 sider, og efterlader mig dybt bevægede. 

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen. 

Kommentarer

Populære opslag