Han fik morderne til at tilstå

Titel: Han fik morderne til at tilstå
Forfatter: Tom Christensen
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Originaltitel: -
Sidetal: 234
Serie: -

Vi kommer ind i afhøringslokalet sammen med forbryderne og Tom Christensen, en af landets mest erfarne afhørere. Herfra skal vi forsøge at forstå, hvordan man får mennesker til at røbe deres allerinderste hemmeligheder, og blive klogere på, hvad der adskiller en ikke-morder fra en morder.
Gennem 29 år på Rejseholdet har Tom Christensen fået mordere til at tilstå og røbe detaljer om de mest forfærdelige forbrydelser. Ingen blandt Rejseholdets efterforskere har tilbragt så meget tid sammen med forbryderne, og nu fortæller han for første gang om sin drivkraft, sine utraditionelle arbejdsmetoder og erfaringer samt de moralske dilemmaer, han har stået over for i sin tid som afhøringsleder.

Tom Christensen løfter sløret for den psykologiske, tålmodighedskrævende og intense boksekamp, som finder sted i afhøringslokalet og giver et enestående indblik i det tillidsforhold, som opstår mellem afhører og den mistænkte, ligesom han fortæller om nødvendigheden af at lægge alle fordomme til side og finde ind til mennesket bag forbrydelsen.


Fra start gør Tom det meget tydeligt at det er ikke en biografi og det er ikke ham der er helten! De har været et hold hele vejen igennem, og det kunne aldrig gøres alene.
Det er nogle korte referater af nogle sager i Danmark som Rejseholdet har været med at til opklare og det bliver gjort meget kort og kontant. Selve sagen bliver fortalt med få ord, og ellers drejer det sig om afhøringen og hvordan Tom gør og tænker.

Bogen er utrolig hurtigt læst. Jeg nød faktisk at læse den, og den var ikke tung på nogen måde. Let læselig og nem at komme igennem.
Den kan klart anbefales til dem der nyder det virkelige liv og virkelige hendelser. Tom gør bogen spændende uden at det bliver en krimi. Byer og navne er dog ændret igennem bogen for privatlivets skyld. :)
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

Kommentarer

Populære opslag