Min kamp: Det ukendte
Er det ikke meget normalt at være bange for det ukendte og det "farlige"?
Jeg er rædselslagen for at starte i skole om en uge, og realiteterne for mig blev sat i gang den 26. juli da jeg blev tvunget til at tænke på skolestart. Og jo det er da fint jeg får tankerne i gang, problemet er bare at det gjorde præcis det jeg frygtede.
Lige nu glæder jeg mig ikke til at starte i skole. Jeg er så bange for det at det halve kunne være nok. Jeg har måtte skrive til hende jeg snakker med, for at skubbe vores næste aftale frem, for jeg er nød til at snakke med hende om det her.
Den sidste uge har jeg gået og været mere og mere zombie og de sidste dage her har virkelig været slemme. I dag brugte jeg en halv time på at sidde og græde fordi jeg ikke kunne håndtere mine tanker overhovedet.
Jeg er så bange for at starte - ikke så meget for de andre mennesker, men allermest om det er noget jeg kan klare - og hvis jeg ikke kan, hvad så? Det er et kæmpe skridt jeg tager, men jeg frygter det også så meget, at jeg har svært ved at overskue alt andet i mit liv. Oprydning, madlavning, mine venner og bare det at skulle ud af døren.
Jeg håber at kunne klare det igennem weekenden uden de store grædeture også må jeg bare vente på at mandag morgen kommer.
Alle mine Min Kamp indlæg er markeret nedenfor med etiketten "min kamp" - tryk på den og alle mine indlæg om psykiske ting kommer frem.
Tak for al støtte.
Jeg er rædselslagen for at starte i skole om en uge, og realiteterne for mig blev sat i gang den 26. juli da jeg blev tvunget til at tænke på skolestart. Og jo det er da fint jeg får tankerne i gang, problemet er bare at det gjorde præcis det jeg frygtede.
Lige nu glæder jeg mig ikke til at starte i skole. Jeg er så bange for det at det halve kunne være nok. Jeg har måtte skrive til hende jeg snakker med, for at skubbe vores næste aftale frem, for jeg er nød til at snakke med hende om det her.
Den sidste uge har jeg gået og været mere og mere zombie og de sidste dage her har virkelig været slemme. I dag brugte jeg en halv time på at sidde og græde fordi jeg ikke kunne håndtere mine tanker overhovedet.
Jeg er så bange for at starte - ikke så meget for de andre mennesker, men allermest om det er noget jeg kan klare - og hvis jeg ikke kan, hvad så? Det er et kæmpe skridt jeg tager, men jeg frygter det også så meget, at jeg har svært ved at overskue alt andet i mit liv. Oprydning, madlavning, mine venner og bare det at skulle ud af døren.
Jeg håber at kunne klare det igennem weekenden uden de store grædeture også må jeg bare vente på at mandag morgen kommer.
Alle mine Min Kamp indlæg er markeret nedenfor med etiketten "min kamp" - tryk på den og alle mine indlæg om psykiske ting kommer frem.
Tak for al støtte.
Jeg håber, at du vil få det lidt bedre, når du først for snakket det gennem. Jeg kæmper selv med sådanne ting - dog slet ikke så voldsomt, som det lader til at være for dig og mange andre. Jeg har det svært nok med mine egne problemer, så jeg kan slet ikke forestille mig, hvor hårdt det må være for dig. Håber at du får det bedre, og at du får en super skolestart med en masse søde folk! Giv ikke op på at kæmpe imod frygten og angsten.
SvarSletMange tak Anne. Jeg håber også at du kommer igennem dine kampe :)
Slet