Fantastic beasts and where to find them

I fredags var jeg inde og se Fantastic beasts, og jeg er meget positiv overrasket!
I lang tid har jeg gået og sagt at jeg ikke ville i biografen og se den, fordi jeg har aldrig rigtig forstået konceptet. Jeg troede at det var den 88 "lange" side bog der skulle filmatiseres til 5 bøger, og det gav ikke rigtig mening oppe i mit hoved. Jo tættere vi er kommet på premieren, jo mere nysgerrig er jeg blevet og til sidst bøjede jeg mig, og tog ind for at se den med to venner. Og det var jo ikke som jeg troede. J. K. Rowling har skrevet alle 5 manuskripter og jeg har set i et interview at hun er meget detaljeret i alle hendes beskrivelser af scenerne, for netop at genskabe et nyt fantastisk magisk univers!

Som sagt er jeg meget positiv og jeg glæder mig allerede til den næste i serien. De har fået bygget et meget smukt univers op i 1920'erne og en masse små ting som Harry Potter fans vil elske! Jeg var meget nervøs for at det skulle foregå i New York og ikke i England, men det fungerer og Eddie Redmayne gør et fantastisk stykke arbejde som Newt Scamander!
Selve dyrene er utrolig smukt lavet og jeg blev virkelig forelsket i universet på ny! Nifleren og Picket er uden tvivl mine yndlingsdyr! De er super søde og rigtig godt lavet!
Slutningen tror jeg vil overraske de fleste og jeg er som sagt meget spændt på de kommende film - specielt fordi det vi kender fra Harry Potter serien, kommer i fokus! Det er bekræftet at Johnny Deep skal spille Grindelwald og jeg er spændt på hvem der ellers kommer med!

Har du misset traileren eller vil du se den igen, så er den lige her:

Kommentarer

Populære opslag