Grimm II

Titel: Grimm II - Grumme eventyr genfortalt for gamle og unge 
Forfatter: Kenneth Bøgh Andersen og Benni Bødker 
Forlag: Peoples Press
Sidetal: 235
Serie: #2 Grimms eventyr genfortalt


Flere historier, der er så modbydelige, at de næsten ikke bør fortælles... 
Snehvide - Hånden og kniven - Bjørnemanden - Sommer og vinterhaven - Det blå lys - De tre håndværkere - Enebærtræet - Sesambjerget - Mariabarnet - Tornerose. 
Velkommen tilbage til Grimms grumme verden og til ti historier, der på en og samme tid er både gamle og helt nye. 
Forfatterne Kenneth Bøgh Andersen og Benni Bødker har gendigtet endnu ti af brødrene Grimms bedste og mest grufulde eventyr, så vi kommer helt ind i fortællingerne og langt ind i den farlige verden, der var en gang. 

I den første genfortælling kendte jeg en del flere eventyr end i denne, alligevel er det eventyr der har mange elementer jeg pludselig genkender i læsningen. 
Kenneth Bøgh Andersen og Benni Bødker har endnu en gang gjort et godt arbejde med at genfortælle ti klassiske eventyr og finde rødderne af Brødrene Grimms eventyr fra fortiden, og gjort dem til deres egne. De bliver forstærket af John Kenn Mortensens flotte illustrationer der underbygger hvert eventyr, og viser at det ikke er Disney fortællinger vi har med at gøre. 

Jeg er vild med begge bøger og synes det er fedt at få eventyr uden det altid har den lykkelige slutning. Jeg har været fan af Kenneth i mange år, men er de første par gange jeg har læst noget af Benni og jeg glæder mig til at udforske hans forfatterskab noget mere. 

Det er ti fantastiske genfortællinger der er utrolig flot illustreret og en sand fornøjelse at læse. Jeg håber at de to forfattere fortsætter deres samarbejde og skriver flere genfortællinger og genopliver Grimms originale eventyrer. 

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen. 

Kommentarer

Populære opslag