Tempelridderen fra Nord

Titel: Tempelridderen fra Nord
Forfatter: Michael Dalgaard
Forlag: Skriveforlaget
Anmeldereksemplar fra Skriveforlaget
Sidetal: 336
Udkommer: 18. marts 2021

Du kan købe den hos Skriveforlaget inden udgivelsesdatoen den 18. marts 2021.

De 13 mænd iførte sig deres tempelridderslag. Det var det velkendte, hvide slag med det røde kors. Mændene stillede sig i ring omkring en marmorsøjle på knap en meters højde, som stod midt i lokalet. På søjlen var placeret en skræmmende figur med horn i panden: Baphomet. 
"Sofya visdom og styrke til vores orden," sagde mændene og forsatte med at hviske: "Må det onde hurtigt tilkalde sig dem, som har fordømt os. Gud vil hævne os..."

Keith Langford er engelsk konsul i København, men bag hans fornemme ydre gemmer sig en mand med en ond plan om en ny verdensorden, som tvinger tempelridderne til at komme frem fra det skjul, de ha levet under i flere hundrede år. 

Nickolas Gaden lever et stille liv som guldsmed i København. Men Nickolas bærer på en arv og en hemmelighed. Han er efterkommer af en tempelridder, som kom til Danmark i 1200-tallet. Dette bringer både Nickolas og hans familie i fare, og snart er hans stille og diskrete liv vendt til kaos og død. 

Michael Dalgaard er selv frimurer og har derfor et stort kendskab til frimurerordenen, og det skinner helt klart igennem på hver side. Dette er hans debut bog, og det kan godt læses. Sætningerne er ikke lige så flydende som i andre bøger, og i starten havde jeg det virkelig svært med det. Men jeg fandt rytmen i det, og fald for historien. 

Uanset om man har kendskab til frimurerne eller ej, så er det en spændende historie der foregår i 1292 og i 2018. Der er tydelige historiske tråde i mellem de to tidsaldre, og det gør det kun mere spændende. 

Hele bogen igennem er der rigtig mange referencer til at, nu sker der snart noget stort, og det følte jeg var en lille smule pressende. Michael Dalgaard forsøger hele tiden at holde spændingen og det er super vigtigt, så læseren ikke falder i søvn og lægger historien fra sig, men jeg synes personligt det blev for ofte, og dermed blev spændingen ikke så spændende igen. 

Men på trods af det så er det en stærk historie og oplysende pga. den indsigt Michael Dalgaard har. Han formår at holde læseren igennem historien, og synes det er en god debut bog.

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen. 

Kommentarer

Populære opslag