Ærlighedsprojektet

Titel: Ærlighedsprojektet
Forfatter: Clare Pooley
Forlag: Forlaget Zara
Anmeldereksemplar fra forlaget Zara
Originaltitel: The Authenticity Project 
Sidetal: 447

Alle lyver om deres liv. Hvad vil der ske, hvis man fortæller sandheden? Det er det spørgsmål, som Julian Jessop, en excentrisk 79-årige kunstner, stiller i en grøn notesbog, som han døber Ærlighedsprojektet. Notesbogen efterlader han på et bord i sin stamcafé. Da ejeren Monica opdager Julians notesbog, skriver hun ikke blot sin egen historie og sender projektet videre, hun beslutter sig også for at finde en måde at hjælpe Julian ud af sin ensomhed på. 

Den grønne notesbog får en ny ejer efter hver ny historie, der skrives i den, og fyldes efterhånden op med ærlige beretninger, der samler en gruppe af seks helt fremmede i Monicas Café, hvor de alle opdager glæden, men også risikoen, ved at være helt ærlige. 

Seks fremmede og en notesbog. Seks karakterer hvor jeg føler jeg kender fire af dem. De sidste to kommer sent ind i historien, og derfor kender jeg dem ikke så meget som de fire første.

Jeg synes den starter rigtig godt. Den er fængende og jeg kom hurtigt i gang. Jullian er en sjov karakter og det er et godt projekt han starter, men er Ærlighedsprojektet virkelig ærlighed på alle punkter?

Monica, Riley og Hassard rodes først ind i projektet uden at have en ide om hvor stor betydning det kommer til at have for deres liv.

Langsomt udfoldes de historier de skriver ned i Ærlighedsprojektet og langsomt lærer vi dem stille og roligt at kende. De skiftes til at have deres kapitler til at fortælle, og det giver et godt indblik i hvordan de små ting får betydning for dem hver især.

Dog synes jeg historien pludseligt blev meget langtrukken. Det var som om at de sidste 100-150 sider var lidt overflødige og egentlig bare var der for at fylde historien lidt mere ud. Det ærgrer mig, for jeg kunne rigtig godt lide historien optil. Ikke at det fuldstændig ødelagde historien, men det gjorde bare hele oplevelsen lidt flad.

Jeg kan godt lide Clare Pooleys skrivestil, og hendes måde at opbygge historien er virkelig god. Jeg ser frem til at læse mere af hende.

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen. 

Kommentarer

Populære opslag