The Selection serien af Kiera Cass

Bog 1: The Selection (2012) / Udvælgelsen (2014)
Bog 2: The Elite (2013) / Eliten (2014)
Bog 3: The One (2014) / Den eneste ene (2015)

Bog 4: The Heir (2015) / Arvingen (2016)
Bog 5: The Crown (2016) / Kronen (2016)

Forfatter: Kiera Cass
Forlag: Tellerup 

Kender du serien The Selection af Kiera Cass? 
Jeg har læst og hørt serien et utal af gange, og jeg kan blive ved med det. Jeg holder mig som regel til de 3 første bøger, da bog 4 og 5 omhandler næste generation og mit hjerte fald først for America og Max. Derfor er det her også primært en snak om de 3 første bøger. 

Det er en kærlighedshistorie på så mange måder, og jeg tror at enten elsker man dem eller så hader man dem, for blottet er tyndt, men jeg er personligt meget begejstret for historien. Jeg elsker kærligheden, Maxon og dramaet mellem alle pigerne. Bøgerne er nogle jeg altid kan gå til når jeg skal have en pause, eller lige har brug for noget let at læse/høre. Det er ikke nogen kompliceret historie så det er nemt at følge med, og hvis man som jeg er sucker for en god kærlighedshistorie, så er det virkelig serien for dig.

De 3 første bøger omhandler som sagt om America og Maxon.
America er en kaste 5 og Maxon er Illéa's prins. Historien har ikke nogen bestemt tidsregning, men det er efter 3. verdenskrig og USA er forandret til et system hvor alle menneske er delt op i kaster (lidt lige som i Hunger Games). hvor kaste 1 er de rigeste og højeste, kaste 6 er "slaverne" der ofte er udsultet og kæmper for at overleve. 

Nu er Maxon kommet til en alder hvor han er gifte klar og skal vælge en kone, og hvad er bedre end en af landets smukke kvinder? Der bliver derfor udkaldt til Selection og 35 unge kvinder bliver valgt til at komme og bo på slottet, lære Maxon at kende og måske blive udvalgt til at blive den kommende dronning. Lidt ala The Bachelor måske? (uden nogensinde at have set det - men gætter på at det er noget i den stil). 

America har bestemt ikke lyst til at melde sig til, men bliver overtalt af hendes uofficielle kæreste og hendes familie. Hun bliver chokerende valgt og tager til slottet for at spise noget lækkert mad og tjene lidt ekstra penge til familien. Hun har ingen intentioner om at lære Maxon at kende og slet ikke at falde for ham. Men kærligheden kan ikke styres og hun står pludselig imellem sin uofficielle ekskæreste og Illéa's prins. 

Som sagt har jeg ikke tal på hvor mange gange jeg har læst og hørt historien, men det er en kærlighedshistorie jeg bliver ved med at vende tilbage til. Jeg elsker Maxon og hans uskyldighed. Americas indre konflikter der aldrig kan tæmmes, mørket bag facaden og dramaet i mellem alle kvinderne der kæmper om Kronen eller Maxon. 

Udover den lækre kærlighedshistorie er der et oprør der truer den royale familie og der er et mysterium omkring Maxon, som langsomt kommer frem til overfladen, som virkelig chokerede mig første gang jeg læste det! Det er med til at gøre historien endnu bedre og, ja. Jeg er bare vild med serien.

Arvingen og Kronen er den næste generation, og selvom jeg fald for America og Maxon, så synes jeg også at de to efterfølgende er gode. Måske ikke lige så gode som trilogien, men bestemt læsningen værd.

Derudover er der en tillægsbog, "Happily ever after", der indeholder eksklusive scener og ekstra små noveller til prinsen, vagten, dronning og favoritten. Det er en samling man som stor fan virkelig elsker, og som giver noget ekstra til trilogien. 

Det skader heller ikke at coverne virkelig er smukke! Jeg er normal ikke stor fan af at der er personer på coveret, fordi jeg synes det ødelægger min egen fantasi om hvordan karakterne ser ud, men jeg elsker de her forsider! Det var noget af det der fangede mig i første omgang.  

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen. 

Kommentarer

Populære opslag