Socialangst: Idas historie

Titel: Socialangst: Idas historie
Forfatter: Christina Bonde
Forlag: Tellerup
Sidetal: 153
Serie: #1 i ANGST-serien
Format: E-bog

Jeg havde altid tænkt meget over hvordan jeg var sammen med andre. Og hvordan de så mig. Men efter vi har flyttet, fyldte de tanker mere end nogensinde. Det var som om jeg så verden med helt andre øjne. Og alle overvågede mig. Dømte mig. 

Ida starter i 9. klasse på en ny skole. Men noget har forandret sig i sommerferien. Noget inden i Ida. Hun forsøger at passe ind og være som de andre, men en indre modstander, et uhyre, dukker frem og vokser sig hele tiden stærkere. Snart er hver eneste dag en prøvelse. En kamp hun må overleve for at være social. 

ANGST-serien sætter fokus på unge med angstlidelser. Bøgerne er forbundet, men kan læses i vilkårlig rækkefølge. 

Ved forordene gør Christina Bonde op med angst tabuet, allerede i første kapitel kan jeg se mig selv sidde i bussen og have mange af de samme tanker og følelser som Ida, og ved sidste kapitel løber tårerne hurtigt ned at kinderne - på den gode måde. 

Christina Bonde er ufattelig dygtig og har skrevet mange bøger som jeg virkelig elsker, men som noget nyt har hun valgt at sætte fokus på angst og skrevet en YA serie om forskellige typer af angst. Dette er den første i serien. 

Idas historie er ikke kun et stærkt bevis på at Christina er dygtig til at skrive, men også et stor bevis på at hun ved hvad hun snakker om. Det skinner igennem siderne at angst ikke er noget hun har lavet "almindelig" research på. Hun har været i tæt kontakt med angst og det gør historien utrolig ægte. 

Selvom det er en kort historie, så føler jeg så meget for Ida. Jeg har lyst til at tage hende i mine arme og bare kramme hende. Sige til hende at hun ikke er alene og jeg er her. Idas følelser og tanker, specielt det uhyre der bor i hende, er en stærk beskrivelse af hvordan angst kan være. Det styrker alt ved historien og jeg elsker alt ved den. 

Det er en meget stærk historie som virkelig har ramt mig dybt. Jeg elsker når forfattere tør at tage tabubelagte emner op, og bryde normen, og Christina gør det pisse flot. Det er en vigtig historie og den er bare pisse god. Jeg føler med Ida hele vejen igennem, og jeg kan se hvordan hun forsøger at stå imod og overleve. Hendes teknikker, hendes mønstre og hendes tanker er spot on. 

Jeg kan ikke rose den her roman nok! Jeg glæder mig allerede sindssygt meget til at læse Mikkels historie og nok også fælde en tåre eller to mere. Læs den og vær med til at bryd tabuet om angst. Du behøver ikke at kunne sætte dig 100% ind i Idas tanker eller adfærd, men denne historie kan helt klart hjælpe nogen der står i samme situation og føler sig alene, og måske give udefrakommende en lillebitte forståelse af hvad angst kan være. 

Husk: Du er aldrig alene!

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen. 

Kommentarer

Populære opslag