Twilight readalong

Twilight har en helt særlig betydning for mig, og det tror jeg ikke der er nogen der er i tvivl om. Men hvis der alligevel er kommet nogen herind som ikke ved det, så har Twilight en særlig betydning for mig. (Høhø!)

Da jeg var lille synes jeg bøger var tunge, latterlige og ligegyldige. Jeg læste Anders And blade og ikke andet. Jeg hadet når vi var tvunget til at læse i skolen af den ene eller anden grund. Jeg lånte højst et par tegneserier med hjem, af og til også en bog (der aldrig blev læst) fra bibliotekstimerne, men ellers sagde det mig ikke noget. Jeg var langt mere til det visuelle Anders And blad – ikke jumbobøger, men Anders And!

I 9. klasse havde vi dog læsningstimer, hvor vi skulle læse en bog. Jeg fik opsnappet Dennis Jürgensen fra en dreng fra klassen, og hans historie fangede mig specielt. Jeg startede med Knusum Kranikum og gik videre til Freddy og monstrene. Men interessen døde efter 9. fordi jeg ikke længere var tvunget til at læse.

Twilight kom ind i mit liv, da jeg næsten havde fuldført min HG i 2009, og mine to veninder ikke snakkede om andet end Edward og Bella. Jeg følte mig udenfor, og tænkte så må jeg heller læse den forbistrede bog. Jeg var ikke begejstret og synes det lød så latterligt. Jeg mener en vampyr der bliver forelsket i et menneske, come on. Jeg var langt fra glad, men følte at jeg var nød til det for at kunne snakke bare lidt med.

Forks tog mig med storm. Jeg synes pludselig historien om en vampyr der forelsker sig i et menneske, var den bedste historie der nogensinde fra skrevet. Jeg var fuldstændig blæst væk af Twilight. Så meget at jeg læste den på dansk først, og derefter straks på engelsk for at få den fulde oplevelse, og derefter så den første film! Jeg var hooked.

Et par dage efter skyndte jeg mig ned for at købe resten af serien, Breaking Dawn var dog ikke udkommet på dansk endnu (og kan ikke huske om jeg købte den engelske udgave her, eller senere), i hvert fald var jeg slugt. Jeg brugte de næste par dage på at læse serien, drømme mig til Forks og at Edward var min kæreste. Jeg slap min egen virkelighed som ikke var helt så ideel på det tidspunkt, og jeg elskede hvert øjeblik.

Da jeg så sluttede serien og holdte en pause, følte jeg et kæmpe tomrum i mig. For hvad så nu? Jeg skulle jo ikke bare blive ved med at læse Twilight igen og igen og igen. Og her fandt jeg min passion for bøger. Der åbnede sig pludselig verdener af bøger og universer jeg aldrig før havde skænket en tanke.

Jeg var 20 (og et halvt) år, da jeg endelig fandt min læseglæde. Den forsvinder i ny og næ fordi jeg har for meget om ørene og ikke kan koncentrere mig, men jeg genfinder den altid igen.

Hvorfor er det så jeg sidder og snakker om min læseglæde og Twilight?

Siden den 15. april har Bogredenhosmonika og Markmedvilje afholdt Twilight readalong. Vi har læst Tusmørke, Nymåne, Formørkelse, Bree Tanner - Det korte liv efter døden, Daggry og er nu i gang med Midnatssol. Derefter skal der læses Liv og død, også er det slut for denne fantastiske readalongn i denne omgang. Jeg stopper her efter Midnatssol, da Liv og død ikke er min favorit, men jeg vil stadig følge med og er meget spændt på at høre de andres reaktioner på den historie.

Tusind tak for en fantastik readalong, og tak for at minde mig om Twilight magien endnu en gang.