Frankenstein genfortalt

Titel: Frankenstein genfortalt
Forfatter: Kenneth Bøgh Andersen 
Forlag: Politikkens forlag
Sidetal: 232

Frankenstein genfortalt er Kenneth Bøgh Andersens version af den grufulde og dramatiske historie om videnskabsmanden, der knækker selve livets kode og skaber et levende væsen - med frygtelige konsekvenser til følge. 
Men Frankenstein er ikke kun en skrækroman. Det er også en tragedie, der griber fat i livets største spørgsmål og tager læseren med en rejse, der fører helt til verdens ende og ind i de dybeste afgrunde af menneskets sjæl. 
 

Alle kender navnet Frankenstein. Alle har hørt om Frankenstein. Derfor er det enten galt eller genialt at begive sig ud på en genfortælling af sådan en ikonisk historie, men det er lige netop hvad Kenneth Bøgh Andersen har gjort. 

Jeg har ikke læst den originale historie af Mary Shelly så har intet sammenlignings grundlag, men jeg kan sige at jeg synes utrolig godt om denne udgave. Historien er nem at læse og illustrationerne er så smukke og danner virkelig en smuk ramme om historien. Illustrationerne er med til at understrege gyset i historien og det gør de netop super godt som sort hvid. 

Kenneth har taget visse friheder, men holdt sig tæt til den originale historie, og har skrevet et efterskrift om hvorfor han har ændret visse ting. Det er virkelig et efterskrift der får mig til at beundre Kenneths forfatterskab endnu mere. Jeg er så imponeret over hans skrivestil, hans fortolkninger og ikke mindst hans ændringer uden at ødelægge Mary Shellys værk for meget. 

Til foredraget på fantasy festivalen i Esbjerg (læs mere HER) sagde Kenneth at man ofte får sympati for skabningen/monsteret i nyere udgaver og film, og det synes jeg også jeg får i denne udgave. Skabningen er god, til et vis punkt, og det gjorde at jeg fik stor sympati for ham igennem starten af historien. Jeg forstår hans grunde til hans handlinger og de giver mening. Derfor er det også svært at sige hvem det såkaldte monster er. Er det skabningen eller er det doktor Frankenstein? 

Derudover har Kenneth tilføjet en epilog, som bare får ens tanker til at vandre endnu mere. For ikke nok med at man har mange tanker igennem historien, både om Victor og skabningen, så fortsætter de efter denne epilog. Det efterlader historien meget mere åben i forhold til den originale, og jeg har en klar ide om hvad der kunne ske - men det er op til dig at fortolke. 

Jeg har virkelig nydt denne genfortælling af Frankenstein, og synes Kenneth har gjort et super godt stykke arbejde med at fortælle klassikeren i en spændende, smuk og overskuelig ny udgave.  Og som stor fan, glæder jeg mig nu bare endnu mere til hans næste genfortællings projekter. 

Rasmus Jensens utrolig smukke illustration. 

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen. 

Kommentarer

Populære opslag