En blodig arv

Titel: En blodig arv
Forfatter: Tessa Gratton
Forlag: Tellerup
Originaltitel: Blood magic
Sidetal: 491
Serie: #1 i serien Blood Magic


Det er en hård sommer for Silla.
Hendes far myrder hendes mor og begår så selvmord - sådan ser det i hvert fald ud.
Silla får tilsendt en bog fuld af besværgelser som er skrevet med hendes fars håndskrift. Hun afprøver de magiske besværgelser ved sin far og mors grav - og de virker!
Samtidig møder hun Nicholas.
Og sammen prøver de at finde ud af hvad magien i deres blod kan bruges til...


En blanding af magi, kærlighed, familie og sorg.
Det er en rigtig god historie, og sidder faktisk og mangler ord for hvordan jeg skal beskrive og anmelde den.
Jeg har et minus, som jeg ikke er i tvivl om, og det er, at når Philip "snakker" så er skriften alt for svær at læse. Ordene er for små og skrifttypen er bare pisse irriterende.
Men udover det så kan jeg rigtig godt lide historien. Den skifter i mellem Silla og Nicholas og giver deres synspunkter, og samtidig er der en dagbog fra Josephine og Philip ind i mellem.
Jeg synes det hele er meget gennemført, og ved at jeg skal mødes nogle helt nye karakterer i næste bog i serien.

Jeg føler rigtig meget for Silla og Tristan og synes deres søskende forhold er utrolig godt beskrevet - specielt da han fortæller han har været sammen med ekskæresten :D Der er humor i mellem dem, samtidig med at de forsøger at bearbejde deres sorg og hvad der egentlig skete med deres forældre.
Jeg ser frem til den næste bog, og er spændt på om jeg kommer til at høre mere om Silla og Nicholas eller om deres historie er blevet afsluttet.
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

Kommentarer

Populære opslag