Min kamp: Sidste samtale og julen
Den 14. december havde jeg fri fra skole og ingen planer. Det er ikke altid en god kombi for mig, når jeg har tid til at gå at tænke. Denne gang rørte det mig dog ikke det store.
Kl. 14. cyklede jeg på Lokal psykiatrien og mødtes for sidste gang (i denne omgang) med hende jeg har snakket med siden foråret. Vi fulgte op på vores sidste møde, hvad der var sket siden og hvordan jeg havde taklet et par angstanfald i skolen - eller retter på vej hjem fra skole, og jeg fik meget ros for den udvikling jeg har lavet de sidste 7-9 mdr.
Hun gjorde det meget klart at det ikke var slut for altid, med mindre at jeg ikke havde brug for det. Hvilket jo betyder at skulle jeg gå hen og få brug for dem igen, så er det et opkald til min læge også kan jeg starte hos en af dem igen. Det er rart at have i baghånden, og vide med sikkerhed at jeg altid kan vende tilbage hvis jeg får behov for det, men lige nu er det en god følelse at stå selv og uden behandler.
Jeg har siden september/oktober, gjort meget stor brug af min vejleder på skolen og mine venner. En udvikling jeg er rigtig glad for, og meget stolt af. Det er ikke altid jeg kan sige at jeg ikke har det godt, selv til mine bedste venner, men det bliver bedre og jeg forsøger. Kampen er bestemt ikke slut endnu, og det ved jeg. Men jeg tager én dag ad gangen, og selvom jeg elsker mine skemaer og kasser, så er jeg også blevet bedre til at sige; det ved jeg ikke. Det tager vi lige på den pågældende dag. Jeg kan godt acceptere at en af mine venner ringer og siger; skal vi ikke tage i biografen om en time. Normalt vil jeg gerne vide det, men det irriterer mig ikke så meget mere, som det har gjort.
Så det var en rigtig god afsluttende samtale, og gik der fra med et godt humør (og også i dagene efter).
Tilbage stod jeg så med julen og december (hvilket jeg jo stadig gør 😉). Og jeg ved ikke med dig, men jeg elsker julen, og jeg nyder julestressen (jeg ved godt jeg er lidt mærkelig). Jeg har ikke noget imod at blive lidt stresset over julegavekøb, pakkegaver og snakke med min mor om hvad vi mangler til juledagene. Det er en del af julen og december.
I år har min december start dog været meget præget af skolen. Som jeg har skrevet tidligere, så skal jeg til at skrive SSO og den var meget tæt på at gå i panik over, fordi jeg havde valgt emne, men kunne ikke finde mit fokuspunkt.
Det har jeg fundet nu, og noget materiale som jeg skal have læst igennem igen, og føler mig på rette kurs. Jeg er stadig nervøs for opgaven, men føler mig ikke længere i et hul jeg bare ikke kan komme op af.
I dag gik jeg så på juleferie, og de næste mange dage står i familiens tegn, og jeg glæder mig! Det er så hyggeligt og jeg elsker alle vores traditioner vi har i løbet af de næste 5 dage. Hvornår går du på juleferie og er du klar til jul?
Alle mine Min Kamp indlæg er markeret nedenfor med etiketten "min kamp" - tryk på den og alle mine indlæg om psykiske ting kommer frem.
Tak for al støtte.
Kl. 14. cyklede jeg på Lokal psykiatrien og mødtes for sidste gang (i denne omgang) med hende jeg har snakket med siden foråret. Vi fulgte op på vores sidste møde, hvad der var sket siden og hvordan jeg havde taklet et par angstanfald i skolen - eller retter på vej hjem fra skole, og jeg fik meget ros for den udvikling jeg har lavet de sidste 7-9 mdr.
Hun gjorde det meget klart at det ikke var slut for altid, med mindre at jeg ikke havde brug for det. Hvilket jo betyder at skulle jeg gå hen og få brug for dem igen, så er det et opkald til min læge også kan jeg starte hos en af dem igen. Det er rart at have i baghånden, og vide med sikkerhed at jeg altid kan vende tilbage hvis jeg får behov for det, men lige nu er det en god følelse at stå selv og uden behandler.
Jeg har siden september/oktober, gjort meget stor brug af min vejleder på skolen og mine venner. En udvikling jeg er rigtig glad for, og meget stolt af. Det er ikke altid jeg kan sige at jeg ikke har det godt, selv til mine bedste venner, men det bliver bedre og jeg forsøger. Kampen er bestemt ikke slut endnu, og det ved jeg. Men jeg tager én dag ad gangen, og selvom jeg elsker mine skemaer og kasser, så er jeg også blevet bedre til at sige; det ved jeg ikke. Det tager vi lige på den pågældende dag. Jeg kan godt acceptere at en af mine venner ringer og siger; skal vi ikke tage i biografen om en time. Normalt vil jeg gerne vide det, men det irriterer mig ikke så meget mere, som det har gjort.
Så det var en rigtig god afsluttende samtale, og gik der fra med et godt humør (og også i dagene efter).
Tilbage stod jeg så med julen og december (hvilket jeg jo stadig gør 😉). Og jeg ved ikke med dig, men jeg elsker julen, og jeg nyder julestressen (jeg ved godt jeg er lidt mærkelig). Jeg har ikke noget imod at blive lidt stresset over julegavekøb, pakkegaver og snakke med min mor om hvad vi mangler til juledagene. Det er en del af julen og december.
I år har min december start dog været meget præget af skolen. Som jeg har skrevet tidligere, så skal jeg til at skrive SSO og den var meget tæt på at gå i panik over, fordi jeg havde valgt emne, men kunne ikke finde mit fokuspunkt.
Det har jeg fundet nu, og noget materiale som jeg skal have læst igennem igen, og føler mig på rette kurs. Jeg er stadig nervøs for opgaven, men føler mig ikke længere i et hul jeg bare ikke kan komme op af.
I dag gik jeg så på juleferie, og de næste mange dage står i familiens tegn, og jeg glæder mig! Det er så hyggeligt og jeg elsker alle vores traditioner vi har i løbet af de næste 5 dage. Hvornår går du på juleferie og er du klar til jul?
Alle mine Min Kamp indlæg er markeret nedenfor med etiketten "min kamp" - tryk på den og alle mine indlæg om psykiske ting kommer frem.
Tak for al støtte.
Kommentarer
Send en kommentar