Cavendons døtre

Titel: Cavendons døtre
Forfatter: Barbara Taylor Bradford
Forlag: Flamingo
Anmeldereksemplar fra Flamingo books :)
Originaltitel: The Cavendon women
Sidetal: 400
Serie: #2 i Cavendon Hall serien

Juli 1926. Jarlen af Cavendon har kaldt Ingham og Swann-familierne sammen på Cavendon Hall. Glæder og sorger åbenbarer sig, og en gammel fjende træder ud af fortidens skygge og sætter den ellers på trofaste tjenestestabs loyalitet på en uventet hård prøve.
Første verdenskrig har bragt godset på randen af ruin, og nu afhænger fremtiden af Cavendon Halls unge døtre. Vil det lykkes det fire meget forskellige kvinder at bringe godset på foden igen og ind i et nyt årti?

Endnu en helt igennem dejlig bog fra Cavendon Hall og Barbara Taylor Bradford.
Der er knap så meget drama i den her bog, som der er i den foregående, men den er hyggelig og sød at læse. Jeg manglede dog lidt mere drama, specielt fordi der undervejs bliver lagt op til lidt hen af vejen, men det bliver pænt gået meget nemt henover, og det ærgre mig.
På trods af det, så nød jeg at genlæse om familierne og mine tanker kredser endnu engang om Downtown Abby og overvejer kraftigt om jeg skal gense serien, for synes stemningen fra bogen og serien er super hyggelig 😃

Historien kan for nogen måske godt blive en lille smule langtrukken, netop fordi der er ikke er det store drama som i den foregående. Men der er stadig intriger, som vi følger hele vejen igennem og venter på at svar på. Samtidig ligger den igen op til en fortsættelse af hvad der mon sker ved Cavendon Hall. Jeg glæder mig til at læse mere af Bradford og Cavendon Hall.
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

Kommentarer

Populære opslag