Min kamp: Frygten for en ny udfordring der kan ændre min fremtid + en god nyhed!
Hold da op hvor går tiden utrolig hurtigt! På fredag går jeg på påskeferie (OMG det er i morgen!), og jeg håber at jeg kommer til at få slappet bare en lille smule af.
Om 1,5 mdr. ca. får jeg læseferie, og det er ved at gå op for mig og alle andre på skolen, for hold da op hvor er vi begyndt at gå lidt i panik over nogle ting 😆 Eksamen er lige om hjørnet og vi er nogle stykker der er begyndt at snakke om læseferie og studiegrupper.
Nogen tænker nok, slap nu af det er "bare" en HF og jeg kan altid tage et tredje år hvis jeg dumper nogle fag og vælger at tage dem om - og det kan jeg, men det betyder så utrolig meget for mig at komme igennem det første år, og føle jeg har gjort alt hvad jeg kan. Jeg har på fornemmelsen af at jeg kan dumpe to af mine fag - det ene er jeg ret sikker på at jeg kan nå at læse op, mens det andet er lidt 50/50. Nu ser vi. Jeg ved bare at jeg vil gøre alt for at bestå og komme igennem mine eksamener. Inden vi går på påskeferie får jeg to terminsprøver tilbage, også må vi se hvad sygdom gjorde ved de to.
Udover skolen, så går det nogenlunde. Der er ikke noget der går vildt dårligt og tiden flyver bare når jeg koncentrere mig om skolen, og det er jo super.
Men for en mdr. tid siden begyndte jeg at tænke på at tage fat på min læge og få en ny henvisning til lokal psykiatrien igen, fordi der er kommet nogle nye ting frem i mit hoved, som egentlig altid har været der, men som jeg aldrig har tænkt over kunne være et problem, og for 5-6 uger siden, kunne jeg mærke at det kunne blive et problem.
Problemet er bare at jeg ved ikke om det er noget jeg kan sige højt og rent faktisk forklarer hvad der sker i mit hoved, uden at jeg komme til at lyde fuldstændig sindsyg. Jeg prøvede at forklare min vejleder omkring det, uden at sige hvad det var, og det var svært nok, men det gjorde bare jeg fik åbnet lidt omkring det, og næste skridt er lægen - når jeg når så langt.
Så vidt jeg kan google mig til, så kan det skabe en ændring i min diagnose eller en helt ny, og det rør mig ikke. Jeg er mere nervøs for hvis de begynder at sige at det kan ændre hele min fremtid og jeg kan blive for påvirket af det, til at "fungerer" rigtigt.
Det er jo ingenting jeg ved med sikkerhed og er bare en frygt jeg går med, men da jeg altid prædiker om at det er sundt at dele ens tanker med andre, så skal jeg også nok få det gjort, men det bliver før efter min eksamen, for ellers er jeg bange for at det går helt galt.
Men ja tiden flyver af sted, og jeg havde lige en periode hvor jeg læste en ene bog efter den anden, og lige nu står det lidt stille. Måske fordi de her eksamener er ved at komme ret tæt på efterhånden. Heldigvis er jeg ikke gået helt i panik og angst endnu, selvom det var meget tæt på i mandags! Der gik jeg hjem fra undervisning og måtte trække vejret meget dybt og mange gange før jeg fik beroliget mig selv til at slappe af og forsikre mig om, at jeg har tid endnu. 💪
Så rigtig god påske til jer alle sammen, og håber at du også har det godt. 💜
PS! I mit sidste indlæg snakkede jeg omkring min SSO aflevering, og min feedback var nogenlunde brugbar og et flot 10 tal til eksamensbeviset. 😀
Om 1,5 mdr. ca. får jeg læseferie, og det er ved at gå op for mig og alle andre på skolen, for hold da op hvor er vi begyndt at gå lidt i panik over nogle ting 😆 Eksamen er lige om hjørnet og vi er nogle stykker der er begyndt at snakke om læseferie og studiegrupper.
Nogen tænker nok, slap nu af det er "bare" en HF og jeg kan altid tage et tredje år hvis jeg dumper nogle fag og vælger at tage dem om - og det kan jeg, men det betyder så utrolig meget for mig at komme igennem det første år, og føle jeg har gjort alt hvad jeg kan. Jeg har på fornemmelsen af at jeg kan dumpe to af mine fag - det ene er jeg ret sikker på at jeg kan nå at læse op, mens det andet er lidt 50/50. Nu ser vi. Jeg ved bare at jeg vil gøre alt for at bestå og komme igennem mine eksamener. Inden vi går på påskeferie får jeg to terminsprøver tilbage, også må vi se hvad sygdom gjorde ved de to.
Udover skolen, så går det nogenlunde. Der er ikke noget der går vildt dårligt og tiden flyver bare når jeg koncentrere mig om skolen, og det er jo super.
Men for en mdr. tid siden begyndte jeg at tænke på at tage fat på min læge og få en ny henvisning til lokal psykiatrien igen, fordi der er kommet nogle nye ting frem i mit hoved, som egentlig altid har været der, men som jeg aldrig har tænkt over kunne være et problem, og for 5-6 uger siden, kunne jeg mærke at det kunne blive et problem.
Problemet er bare at jeg ved ikke om det er noget jeg kan sige højt og rent faktisk forklarer hvad der sker i mit hoved, uden at jeg komme til at lyde fuldstændig sindsyg. Jeg prøvede at forklare min vejleder omkring det, uden at sige hvad det var, og det var svært nok, men det gjorde bare jeg fik åbnet lidt omkring det, og næste skridt er lægen - når jeg når så langt.
Så vidt jeg kan google mig til, så kan det skabe en ændring i min diagnose eller en helt ny, og det rør mig ikke. Jeg er mere nervøs for hvis de begynder at sige at det kan ændre hele min fremtid og jeg kan blive for påvirket af det, til at "fungerer" rigtigt.
Det er jo ingenting jeg ved med sikkerhed og er bare en frygt jeg går med, men da jeg altid prædiker om at det er sundt at dele ens tanker med andre, så skal jeg også nok få det gjort, men det bliver før efter min eksamen, for ellers er jeg bange for at det går helt galt.
Men ja tiden flyver af sted, og jeg havde lige en periode hvor jeg læste en ene bog efter den anden, og lige nu står det lidt stille. Måske fordi de her eksamener er ved at komme ret tæt på efterhånden. Heldigvis er jeg ikke gået helt i panik og angst endnu, selvom det var meget tæt på i mandags! Der gik jeg hjem fra undervisning og måtte trække vejret meget dybt og mange gange før jeg fik beroliget mig selv til at slappe af og forsikre mig om, at jeg har tid endnu. 💪
Så rigtig god påske til jer alle sammen, og håber at du også har det godt. 💜
PS! I mit sidste indlæg snakkede jeg omkring min SSO aflevering, og min feedback var nogenlunde brugbar og et flot 10 tal til eksamensbeviset. 😀
Alle mine Min Kamp indlæg er markeret nedenfor med etiketten "min kamp" - tryk på den og alle mine indlæg om psykiske ting kommer frem.
Tak for al støtte.
Kommentarer
Send en kommentar