Min kamp: Det her med at være single

Ja det er ikke altid nemt eller en dans på rose, hvis man virkelig går og længes efter kærligheden. Men nogen gange er det sgu også meget rart. (jeg længes ikke lige for tiden 😅)

Når det så er sagt, jo så savner jeg da en kæreste ind i mellem. Den der tosomhed der ikke rigtig kommer andre steder fra, er super dejlig at have og den savner jeg da virkelig, men det skal ikke være hvem som helst der skal give mig den.

Jeg er på dating markedet. Jeg er på Badoo og Tinder, som nogle af de få dating tjenester der er, også kan man måske diskutere om det lige er to seriøse jeg har meldt mig til. Men de er gratis og det fungerer for mig lige nu.

Når jeg skriver med en og vi bliver interesseret i at møde hinanden, så forventer jeg selvfølgelig også at vedkommende overholder vores aftale. Selvfølgelig kan der ske alt muligt akut som gør at man må aflyse - det kan ske for selv den bedste, og det er selvfølgelig helt okay!
Men når jeg bliver aflyst flere gange i streg, så kan jeg godt blive lidt irriteret. Og det er ikke nødvendigvis af den samme, med af et par stykker jeg har skrevet med.

Som sagt er det helt okay, at der kan ske noget. Men ikke at give besked og bare blive væk/ignorere det hele - det er bare ikke iorden! Det er også helt okay at fortryde - så skal man bare sige det. No hard feelings. Men det er som om, at sådan er det bare ikke altid.
Der er nogen (ja ikke alle mænd, det ved jeg godt. Forsøger ikke at generalisere!) der tænker det er nemmere bare at blokere en, stoppe med at svare eller pludselig begynde at svine mig til.
Jeg forstår ikke det behov, men det er deres valg.

Det der lidt pisser mig af, er at hvis jeg så deler denne frustration med veninder, venner eller ja total fremmede på Facebook, Instragram eller hvor det nu er, så kan jeg blive mødt med et; "jamen du skal heller ikke være så kræsen. Der er jo ingen der er perfekte" (og igen, ingen gereralisering).
Hvorfor er det at de tror at jeg er kræsen? Her skal det lige udpeges at det er 99% af tiden at det er fremmede på diverse sociale medier der kommer med kommentaren.

Men hvorfor er det at jeg får smidt en - du er bare kræsen - i hovedet, når de ikke kender mig?
Jeg synes bestemt ikke selv jeg er kræsen. Jeg har meget få ting, som SKAL overholdes og det er basis ting som, at være ærlig, sød og tro.. Er det at være kræsen?
Jeg er fuldstændig ligeglad med om han er dværg eller kæmpe. Om han har grønt hår eller brunt.

Så er der selvfølgelig også nogen der måske tænker, jamen hvorfor deler du sådan nogle ting på sociale medier, fordi der kommer kommentar man ikke vil høre.
Og det er rigtigt. Men jeg deler hvad jeg har lyst, præcis lige som alle andre gør. Nogen deler ikke ret meget og skjuler deres privatliv. Andre deler deres hverdag hver halve time. Sådan er vi bare forskellige.
Min frustration ender til tider på sociale medier, og sådan er jeg bare!

Men tilbage til det her singleliv.
Jeg tror desværre ikke at jeg kan undgå at blive brændt af, fordi markedet i dag er så stort som det er, og der er alt for mange muligheder.
Der er alt for mange dating muligheder, at folk ikke længere kan nøjes. Og det er helt iorden, men er vi ikke enige om at det er almindelig høflighed, at aflyse en kaffe-date eller skrive hvis man har fortrudt?

Alle mine Min Kamp indlæg er markeret nedenfor med etiketten "min kamp" - tryk på den og alle mine indlæg om psykiske ting kommer frem. 
Tak for al støtte.