Northanger Abbey

Titel: Northanger Abbey
Forfatter: Jane Austen
Forlag: Viatone
Lydbog
Oplæser: Annette Grunnet
Varighed: 7 timer og 51 minutter


Catherine Morland er en naiv, men godhjertet 17-årige pige, der af sine forældres barnløse naboer bliver inviteret til Bath, hvor hun gør sin debut i middelklassens selskabsliv. 
Catherine finder hurtigt en veninde i Isabelle Thorpe, som hun deler en ivrig fascination for gotiske romaner med. Hun fatter ligeledes hurtigt interesse for den intelligente og vittige Henry Tilney og udvikler senere et venskab med hans søster, Eleanor Tilney, der resulterer i en invitation til familiens hjem: Northanger Abbey. 
På det gamle abbedi sprudler Catherines livlige fantasi, der er påvirket af tidens gotiske romaner (nutidens krimier), men da hun af Henry konfronteres med sund fornuft, indser hun sandheder, som hun før har været blind overfor. 


Jeg er desværre ikke vildt kendt med Jane Austen, og jeg mener det er ved at være på tide!
Northanger Abbey skuffer ikke. Catherine er utrolig naiv men gør hvad hun mener er godt, og det gør hende til en virkelig elskelig karakter.
Hendes naivitet får hendes ofte i problemer, og jeg grinte ofte af hvor naiv og godtroende hun er. Men det virker stadig utrolig autentisk for tiden.

Hendes opførelse og ikke mindst forelskelsen i Henry Tilney, er rammen om hele historien. Hun opdager verden på ny igennem hendes Bath og Northanger Abbey oplevelse, og jeg fortolker det som at hun bliver mindre naiv hen mod slutningen. Hun lærer hvem hun kan stole på og hvad oplevelser kan gøre ved en.

Der er god humor hele vejen igennem, og en god parodi på datidens krimier. Catherines fantasi er utrolig humoristisk og underholdende at følge. Specielt i Northanger Abbey hvor den får frit løb, indtil Henry pludselig får hende til at se lidt fornuft.
Det er en historie der stadig holder den dag i dag, og viser hvordan Jane Austens bøger holder for evigt.
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

Kommentarer

Populære opslag