Min kamp: Opdatering

Det gik op for mig i går at jeg faktisk ikke har skrevet et indlæg om Min Kamp siden januar. Tiden går for stærkt og jeg kan ikke følge med. Så hvad er der sket siden januar?
Jeg valgte at stoppe med det grundforløb jeg var i gang med fordi det var for meget for mig, også startede jeg på fjernundervisning. Samtidig tog jeg kontakt til min læge og fik en ny henvisning til psykiatrien fordi jeg ville have noget hjælp (og den slags ting kan tage tid) til min nye plan. Og hvad er min nye plan?

Min nye plan kan nå at ændre sig 1.000 gang før jeg egentlig er færdig, men det der er helt 100% sikkert er at jeg skal have en HF. Jeg har læst fjernundervisning siden januar og bestod min eksamen i Engelsk her i maj med 12 i mundtlig og 7 i skriftlig.
Til august starter jeg på en fuld HF på det lokale VUC og tager det over 2 år som normalt. Jeg er så heldig at jeg kan få merit for nogle fag jeg har fra tidligere, og derfor skal jeg ikke tage den over 3 år, som egentlig var min plan til at starte med.

Det halve år på fjernundervisning har både gjort mig godt og ondt.
Jeg har fået afstand til min angst
Jeg har haft tid til at skabe et forhold til min nye kontaktperson i psykiatrien, som netop skal hjælpe mig med min angst her til august
Og jeg har haft ro til at tænke mig lidt om

Jeg er utrolig spændt på hvad august kommer til at byde på, og selvfølgelig nervøs - men heldigvis er nerverne ikke sat ind i endnu, og jeg forsøger at lade vær med at tænke for meget over det, så jeg ikke går i panik. Jeg snakker med min kontaktperson om det her med nye klassekammerater og at skulle forholde sig til mange nye mennesker igen, og der er ingen tvivl om at det er min udfordring og at det bliver svært. Men hun spurgte mig sidst, hvad der ville ske hvis jeg ikke kunne klare det, og mit svar var ganske vidst; DET SKAL JEG! At droppe ud er ikke en mulighed. Jeg er meget målrettet lige nu, og har gjort alle forberedelser jeg kan til en ny start. Jeg har ikke en plan B (hvilket ikke ligner mig) og det her skal bare lykkes, for ellers ved jeg fandme ikke hvad jeg gør.

Derudover er jeg flyttet i en ny lejlighed lidt længere væk fra byen, og i et utrolig hyggeligt kvarter. Jeg har kun boet her små 14 dage, og jeg er allerede utrolig glad for at bo her, Mine naboer er så søde og mest af alt, her er utrolig dejlig stille i forhold til kollegiet før.
Så lige nu går det faktisk rigtig godt. Selvfølgelig har jeg mine op og nedture, men det kan ikke undgås. Jeg er meget spændt på hvad august tilbyder, men som sagt forsøger jeg ikke at tænke for meget over det, for ikke at gå i panik.
Så jeg forsøger at nyde min sommerferie, og inden længe skal jeg forhåbentlig snakke ferie med min familie, og det ser jeg bestemt frem til!

Jeg håber at du nyder sommeren og din ferie :)

Støt EN AF OS og gør psykisk sygdom til et mindre tabu!
SNAK OM DET - Det forsøger jeg at gøre!

Kommentarer

  1. Jeg synes du er sej! Det kræver meget mod og energi at gøre hvad du gør, og det skal du have et skulderklap for. :) god sommer til dig også.

    /Www.mitbogunivers.blogspot.com

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag