India Place

Titel: India Place
Forfatter: Samantha Young
Forlag: Flamingo
Anmeldereksemplar fra Flamingo books 🙂
Originaltitel: Fall from India Place
Sidetal: 291
Serie: #4 i Dublin Street serien


Sidste gang Hannah Nichols så Marco D'Alessandro, for fem år siden, knuste han hendes hjerte. Fyren med den hårde facade og det store hjerte er den eneste, hun nogensinde har elsket, men efter en enkel nat, der ændrede alt, rejste Marco pludseligt bort og lagde Skotland og Hannah bag sig. 
Da Marco forlod Hannah, begik han sit livs største fejl, og han har fortrudt det lige siden. Så da skæbnen bringer dem sammen igen, er han fast besluttet på at vinde Hannah tilbage og minde hende om alle grundende til, at de er perfekte for hinanden. 
Men netop som Marco tror, at de endelig er klar til at møde fremtiden sammen, gør Hannah en opdagelse, der tvinger hende til at afsløre den hemmelighed, hun så omhyggeligt har holdt skjult for ham - en hemmelighed, der kan splitte dem ad, før de overhovedet har givet deres kærlighed en chance... 


Den her bog har rørt mig meget dybt! Og meget personligt! Flere gange under læsningen måtte jeg simpelthen lægge den fra mig, trække vejret dybt og lige tænke på noget andet, inden jeg kunne læse videre - men det hjalp ikke, for undervejs kom tårerne og de ville ikke stoppe igen! Da de så endelig stoppede, så skete der lige en twist i historie at de kom buldrende tilbage. Så jeg har følelserne ude på tøjet i dag 😅

Jeg har glædet mig utrolig meget til at læse Hannahs historie, og som sagt rør den mig meget. Samantha Young skriver så fangende og levende at det hele udspiller sig lige foran mig. Jeg nød at komme tilbage til alle de foregående par og følge deres udvikling igennem Hannah. Der er mange at holde styr på efterhånden, men jeg synes historierne i hele serien er fantastiske og håber der kommer flere!

Hannahs baggrundshistorie rørt mig meget (ej hvor jeg skriver det mange gange, men den gjorde den virkelig!) og hele beskrivelsen om hendes teenager år med Marco og hvad der skete, var virkelig smukt beskrevet. Hannahs følelser fløj ud af siderne igennem hele bogen, men i teenager årene var det med ekstra power!

Jeg sidder tilbage med en følelse af at jeg virkelig ikke vil slippe Hannah og Marco. Deres historie er (måske) som mange andre, men Hannah har virkelig været en karakter jeg har holdt af hele vejen igennem, og jeg håber at der kommer flere bøger så jeg kan finde ud af hvad der sker med hende hen af vejen!
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.


Kommentarer

Populære opslag