Er du okay, Fie?

Titel: Er du okay, Fie?
Forfatter: Anika Eibe
Forlag: Tellerup
Originaltitel: -
Sidetal: 178
Serie: -

Fie har det hele.
Hun er smuk, dygtig i skolen og drengene er vilde med hende.
Udadtil er hendes liv fantastisk. Men ikke alt er så perfekt som det ser ud, og hvor længe kan facaden holde?


Er hele verden fantastisk, fordi man er den populære pige og smuk? Nej.
I folkeskolen troede jeg da på det. Jeg var ikke i tvivl om hvem jeg gerne ville være, og hvor perfekte deres liv var. I dag ved jeg selvfølgelig noget andet.

Anika har igen skrevet en bog som burde have en plads i folkeskolen, for den givet et skræmmende indblik i hvordan verden kan falde sammen for en.
Jeg synes denne bog er meget barsk, i forhold til "Er du okay, Marie?", men den er ikke mindre vigtig og smukt skrevet. Fies tanker og handlinger er utrolig godt beskrevet, og jeg kunne kende mange af de følelser jeg selv har siddet med en gang.

En af de ting jeg rigtig godt kan lide ved den her bog, er at den er med til at bryde det tabu der findes. Både omkring cutting, men også omkring forventninger fra forældre og psyken der bare ikke altid er så stærk, som man ser ud til.
Det er en utrolig smuk bog, og et smukt (og barskt) udtryk der kommer ud, og jeg glæder mig rigtig meget til at læse den nye bog, "Er du okay, Matthias?"
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

Kommentarer

  1. Mange tak for dine skønne anmeldelser til mine bøger, og tusind tak fordi du har givet dig tid til både at læse og anmelde dem! Det er jeg virkelig glad for. :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag