Min kamp: Fucking stolt

En gang i mellem skal man rose sig selv, og jeg synes det er meget svært, men lige nu synes jeg helt klart det er på sin plads!
Jeg har gennemført mit første år på HF, og er meldt til næste år 😊
Mine eksamener i år var:

• Skriftlig Dansk A: Bestået med 7
• Skriftlig Virksomhedsøkonomi B: Bestået med 10
• Mundtlig Geografi C: Bestået med 7
• Mundtlig Religion C: Bestået med 12 
• Mundtlig Dansk A: Bestået med 12
• Mundtlig Virksomhedsøkonomi B: Bestået med 12

Jeg er så fucking stolt af mig selv! Det har været et år med sved, angst og mange tårer, men samtidig har det også været et år, med nye venskaber og bekendtskaber, en stor udvikling i mig selv - både med hensyn til angsten men også med at tro mere på mig selv. Jeg havde aldrig troet at jeg skulle gennemføre en HF, og ja jeg har et år endnu, men jeg synes året har lært mig nogle gode fif til næste år, og er sikker på at det bliver godt - også selvom det ikke er alle fag jeg er lige vilde med 😅

Nu har jeg indtil midt august før jeg skal starte igen, og jeg er sikker på at når august pludselig kommer, så bliver jeg angst provokeret igen, men denne gang kender jeg min vejleder meget bedre og hun ved at hun skal holde øje med mit fravær hvis jeg ikke lige selv får sagt til. Men udover min vejleder, så kender jeg nogle som fortsætter næste år og heldigvis skal have timer med, også ved jeg at jeg kan trække lidt på dem også! 😁

Jeg sidder tilbage med en stolt og god følelse af første år, men også en smule tristhed og stort nervøsitet. Jeg er trist fordi... ja hvorfor er jeg det? Har fået skide gode karakterer og burde bare være glad, men tanken om en lang sommer foran mig, gør mig lidt trist. Min nervøsitet er bundet i næste års forløb, for jeg ved at mine forventninger til mig selv er lidt for høje efter disse karakterer, og nervøsitet over min familie. Jeg ved ikke om de er klar over hvor meget det betyder for mig at være kommet igennem første år, og gennemfører en HF. Men jeg ved at det er en snak jeg bliver nødt til at have med dem, uanset hvor svært jeg synes det bliver. De skal vide at jeg kæmper, selvom jeg ikke viser det, og at jeg har brug for deres støtte ❤

Jeg glæder mig dog til andet år og forsøger ikke at gå i panik over mine følelser og at jeg snart skal til at være "voksen", på en videregående uddannelse. Så håber i alle får en god sommer, og du husker at rose dig selv en gang i mellem - du fortjener det! ❤ 

Alle mine Min Kamp indlæg er markeret nedenfor med etiketten "min kamp" - tryk på den og alle mine indlæg om psykiske ting kommer frem. 
Tak for al støtte.